Udfordringsprojekt

Behandling af skab: Fra gammelt til nyt look

Mit udfordringsprojekt bestod i at få et gammelt skab til at fremstå som et smart klædeskab.

Projektet startede med at jeg gik og stemte dørklokker hos familiemedlemmer. Formålet med dette var at forhøre mig blandt dem om de havde et skab der trængte til en "make-over". Og sørme nok om ikke jeg var heldig at finde et som var blevet g(l)emt væk.. Så haps det kom nu i mine hænder.
Nedenfor vil jeg i punktform redegøre for fremgangsmetoden:

1. Rengøring af skabet. Til dette anvendes ganske normal opvaskemiddel. Der var et par klistermærker på og til fjernelse af dem, anvendte jeg rensebenzin. Man kan også vælge at stå med føntører og en våd klud, men det er min tid ikke til. Rensebenzin er klart at foretrække.
2. Jeg undersøgte skabet for sprækker eller samlinger som skulle fuges eller spartles. Dette fandt jeg dog ikke nødvendigt
3. Skabet skulle slibes af for gammelt maling. Til dette anvendte jeg sandpapir korn 180.
4. Jeg bemærkede at der var en del knaster i hylderne. Men da jeg har valgt at skabet skal være sort, vælger jeg ikke at gøre med ved det. Hvis jeg derimod ville have malet skabet hvidt, skulle jeg have anvendt shellak. Shellak påføres hver enkel knast som hermed bliver forseglet og forhindrer harpiskens gule farve at trænge igennem.
5. Skabet rengøres igen med en opvredet klud.
6. Nu er skabet klar til at blive malet. Jeg skal huske at være bevist om at male i træ årernes retning. På den måde efterlades træets logiske streger  i malingen.

Billeddokumentation af projektet:

Skabet er kommet hjem. Det er blevet rengjort med opvaskevand  Hylderne og lågerne er taget af, hængslerne som ses på billedet tages af inden slibningen med sandpapiret påbegyndes.

Her er skabet blevet malet 1 gang. Ialt bliver det malet 2 gange. Men efter at skabet er blevet færdigsamlet har jeg småridset det et par steder. Så der måtte jeg "små plette" med penslen.



Hængslerne monteres



Det færdige resultat. :-)

Litteratur: Cassell, Julian, Peter Parham Politikens store handyman: Gør det selv trin for trin, 1. udgave, Kbh. Politiken 2007

         Cassell, Julian, Peter Parham Politikens store handyman: gør det selv trin for trin /, 1. udgave. - Kbh. : Politiken, 2007

Biotop opgave 6

BIOTOP OPGAVE 6

Uge 39: I denne uge vil jeg ta børnene med på tur i nærmiljøet. Her beder jeg dem indsamle 5 forskellige slags blade. Jeg vil sammen med børnene undersøge hvad der sker med bladende når de er faldet af træerne. Hvis børnene kender navnet på bladende noteres det ned, ellers så slår vi op i bogen og i samarbejde finder vi så ud af hvad de hedder. Herefter beder jeg børnene om at beskrive bladende i bunkerne. Er der store/små, tykke/tynde, bløde/seje, tørre/fugtige. Når vi har talt lidt om bladende vil vi lægge en kasse over hver enkelt bunke, ovenpå lægges en sten så kasserne ikke vælter i blæsevejr, som vi jo har en del af i Danmark.. En vigtig ting er naturligvis at skrive på hver enkelt kasse hvad der er i. Jeg skal være opmærksom på at stille kasserne et sted hvor de på en og samme tid er beskyttet men samtidig i naturlige omgivelser. Børnene skal gætte hvilke blade der forsvinder først? Og hvor de tror de forsvinder hen og hvorfor? Vi vil nu følge bladendes liv, eller mangel på sammeJ. Vi vil derfor dagligt, eller når tiden er til det, gå ned og studere de forskellige blade. Når jeg vurderer at de ikke længere er interesseret i bladende stopper jeg ”projektet” og vi tager en snak om deres forestillinger stemmer overens med realiteten. Der er blade fra kastanjetræ, æbletræ, bøgehæk, fra en rød eller andet og en grøn et eller andet:-). Ingen af dem vi spurgte vidste hva det var, men derfor kan man jo godt følge med i livets gang alligevel!:-)

Uge 40: I denne uge vil jeg lave forskellige forsøg med børnene.
Dag 1: Lave 6 forskellige følekasser med hver deres indhold, indhold som er fundet i naturen. Grunden herfor er at børnene skal gøre brug af deres sanser, føle- lugte, smags- og høresanserne. Jeghavde ikke tid til at tage billeder imens børnene var igang med at føle. Jeg valgte istedet at være tilstede i nuet. Det første billede er taget inden aktiviteten og det andet efter.
I kassserne er der gemt: syltede agurker, kastanjer/blade, korn, spaghetti, kattemad, majskolbe

  

Dag 2: Lave et eksperiment hvor det virkelig handler om at holde tungen lige i munden. Det er s.... skægt, kan meget vamt anbefales:-)

Dag 3: Hvad kan flyde på vand og hvad synker til bunds..

 Forsøg 1: 1 skål med vand, 1 tegnestift, opvaskemiddel
Læg tegnestiften på vandet, den flyder ovenpå. Nu tager du ganske lidt opvaskemiddel på din finger og sæt den på vandoverfladen. VUPTI, tegnestiften synker straks til bunds. Hvorfor?? billedligt fortalt så holdes vandet sammen af mange små "mænd", men så snart der tilsættes opvaskemiddel, kan de ikke længere holde fast i hinanden

 Forsøg 2:Ta 2 stykker A4 sølvpapir. Fold det ene stykke til det er blevet en lille firkant. Kan den flyde?? Nej den falder straks til bunds. "De små stærke mænd" i vandet er ikke nok til at bære den lille firkant

Det andet stykke folie udformes skibsagtig

Det synker ikke.. Hvorfor?? Fordi at der nu er flere "stærke mænd" om at bære samme vægt

Det synker heller ikke selvom der kommer en saks ombord

Og ej heller da besætningen udvides med Ben10, kuglepen, legoklods, ske eller bil

Men hva så med en sten?? Ja så må mændende bukker under. Stenen er for kompakt og tung til at "mændende" kan bære den. Men havde stenens vægt været fordelt på en større flade havde "de" godt kunne bære den

Forsøg 3: Leg med majsstivelse eller kartoffelmel: Dette er en aktivitet jeg har prøvet en del gange. Hvis ikke du har prøvet det, så kan jeg varmt anbefale det. Det er en mærkelig følelse af at have noget i hænderne, og så alligevel ikke. Denne gang blev der købt fokert materiale (majsmel istedet for stivelse) og aktiviteten blev derfor aflyst. Desværre.

Forsøg 4:

Ha ha denne aktivitet er nok den sjoveste jeg i længe har været med til. Ta en papkasse, skær et hul som er stor nok til at din hånd kan komme ind. Ta et A4 ark, tegn en stjerne (eller noget andet). Læg tegningen ind i kassen. Placer kassen mod et spejl ( ca 10 cm afstand). Placer dig nu, så du kan se tegningen inde i spejlet, ta hånden ind i kassen og tegn ovenpå den i forvejen tegnede stjerne (eller andet). Din hjerne bliver nu sat på arbejde og koncentrationen er på kogepunktet. En virkelig skæg koordineringsleg

Uge 41: I denne uge vil jeg tage SFO børnene med på tur i nærområdet og gå på jagt efter efteråret. Vi vil se se, lytte og føle, hvilke tegn vi kan finde på at efteråret er kommet. Hvem mon der kan lave den længste liste med efterårstegn. Samtidig med at fokus er på at finde efterårstegn vil jeg også bede børnene om at skrive de ting ned/indsamle de ting der ikke hører til i naturen.

Jeg har i løbet af årerne mange gange brugt naturen som et rum for de børn der af den ene eller anden grund havde behov for at ”føle sig fri”. Med dette mener jeg fri for at skulle leve op til det som de voksne forventede, frirum til at afreagere over det der lige er sket i frikvarteret eller midt i undervisningstimen. I det hele taget FRI for alle andres forventninger!! Naturen har i disse situationer virket afstressende og det har efter en rum tid (nogle gange tog det længere tid end andre) givet barnet roen til at atter at komme med ind. Det er ligeledes i naturen at jeg som voksen, har haft de bedste samtaler med børn der af den eller anden grund havde det svært. Det er også i naturen at jeg har set lege relationer på kryds og tværs.  

Min gode erfaring i praksis med at gøre brug af naturen som afslappende/afstressende/samtale rum understøttes af Niels Ejbye Ernst’s rapport ”Hvordan begrundes pædagogisk arbejde i naturen” Han fremhæver den æstetiske position i form af, at børn føler sig hjemme i naturen, er rolige og afbalancerede og dermed har muligheder for at opleve og lære. Han nævner endvidere at uderummet har nogle muligheder som giver rolige, koncentrerede børn og dermed færre konflikter. (Niels Ejbye-Ernst).

Min praksiserhvervede erfaring understøttes ligeledes i det naturvidenskabelige perspektiv. Jeg har flere gange oplevet at børn der ren motorisk ikke er særligt stærke og ikke har lysten i gymnastikhallen godt kan boltre sig ude på motoriklegepladsen. Ikke når det er i en didaktisk situation, men når børnene har tid til egen fri leg..  

Litteratur

Ejbye-Ernst, Niels, Hvordan begrundes pædagogisk arbejde i naturen?, VIA UC, Pædagoguddannelsen JYDSK)

_

Fra jord til bord

Hjemmelavede syltede rødbeder

Rødbederne renskæres, vaskes og koges møre (35 - 40 min)

Skindet af de kogte rødbeder gnubbes af

 Vand, eddike, sukker, peberkorn, fintrevet peberrod og salt bringes i kog. Jeg har undladt at anvende nelliker, da jeg ikke bryder mig om smagen


De skiveskårede rødbeder kommes i gryden og væsken bringes atter i kog og der tilsættes en sjat atamon, Så snart vandet koger slukkes der for varmen. Rødbederne er nu færdige.










Glassene skoldes og de færdige rødbeder kommes i og overhældes med væsken fra gryden. Glassene lukkes mens væsken stadig er varm. De færdige rødbeder opbevares mørkt og køligt. Vi spiste af dem dagen efter. De smager helt fantastisk:-)

                                                                                                                                                                   

Græskar

Det er ved at være halloween tid, og man kan købe græskar alle steder. Jeg er absolut ikke stor tilhænger af halloween som værende en kæmpe højtidelighed. Men i denne mørke efterårstid, syns jeg dog at det er hyggeligt med græskar-ansigter med stearin lys i.

Jeg har købt 2 græskar ind til formålet. 

De mindste har fri kl 13, så de starter med at tømme det 1. græskar for kerner og kød



De store har fri kl 14.30 og de går straks igang med græskar nr 2



Øjne og mund tegnes op for derefter at blive skåret ud



Kernene fra græskarene renses fri fra kødet og skylles godt. Herefter ristes de på panden i olie. Jeg tilsætter altid lidt salt, det giver en dejlig smag syns jeg...



De færdigstegte kerner var et hit blandt børnene... Og voksne



Her er det fædige resultat af Friskolens nye græskarhoveder. Inden de blev stillet ud smurte jeg dem ind i atamon. Dette for at forlænge deres levetid



Biotopopgave 5

BIOTOP OPGAVE 5

Formålet med denne opgave er at afprøve friluftsaktiviteter på min biotop.

Jeg arbejder et par gange om ugen, som frivillig forældre, på den friskole hvor 2 af mine egne børn går. Her er tanken at de børn som er i SFO´en (i alderen 6 – 13 år) får tilbuddet om at komme med på sneglejagt. Grunden til at børnene i denne SFO kan være helt op til 13 år, er at det er en friskole. Jeg vælger ikke at gå hen på min biotop, men i stedet bruge det fantastiske nærmiljø der er omkring skolen.

Jeg har i opgaven valgt at anvende relationsmodellen Hiim & Hippe. Denne relationsmodel er et redskab som giver mulighed for at vurdere og justere løbende under aktiviteten. Jeg kan bruge denne didaktiske relationsmodel i mine pædagogiske didaktiske overvejelser omkring mine aktivitetsforløb.

Billede fra eget studiedokument.

Læringsforudsætninger: Jeg vil starte med at kigge på læringsforudsætningerne. Disse afhænger af hvilken børnegruppe jeg vil beskæftige mig med og hvor de er henne i deres udvikling både kognitivt og kropsligt. Det er en stor fordel, at jeg forinden har kendskab til børnegruppes udvikling, derved har muligheden for at stille en tilpas udfordrende/overskuelig aktivitet op. Jeg har i denne opgave valgt børn, som har (friskole-) SFO alderen, altså fra 6 – 13 år

Rammer: Rammerne er de love og rammer som SFO’en er underlagt. Altså er der her tale om bekendtgørelsen af lov om friskoler som lyder:

§1 stk 2: Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Endvidere skal jeg under rammer være bevist om at planlægge forløbet, så det kan hænge sammen med SFO’ens åbningstider og mine arbejdstider.

Mål: Mål handler om at få klarlagt og defineret målene for selve forløbet. Da dette er et forløb som strækker sig over et par dage, er det nødvendigt at målene defineres på flere niveauer. Der vil være mål for selve forløbet og der vil være mål for de enkelte aktivitetsdage. Målet for selve forløbet er at børnene styrkes både sprogligt og socialt. En sidegevinst er at børnene får et større kendskab til sneglenes færden, samt at børnene bliver mere dus med naturen. 

Indholdet: Indholdet er den konkrete aktivitet. Altså at indsamle snegle, hvad spiser de og hvordan, lave sneglevæddeløb, lave sneglebur, er der forskel på sneglene. Vi vil finde ud af hvor meget de bevæger sig og hvor hurtigt. Vi vil undersøge sneglene, hvilke er der flest af. Vi vil undersøge sneglenes daglige vandringer, her vil vi give sneglene en klat neglelak og så se om vi kan finde den dagen efter, eller flere dage efter.

Forsøget går ud på, at undersøge, hvor langt en snegl kommer omkring i løbet af en given tidsperiode. Vi mærker sneglene og prøver at finde dem igen senere.

Arbejdsproces: Da mit mål med denne aktivitet er, at styrke børnene sprogligt og socialt er jeg ikke låst 100% fast i ”snegle-projektet”. Rammerne for mit projekt kan med fordel derfor være mere åbne. Måske at et barn føler væmmelse ved at røre ved sneglene, dette barn kan så i stedet for være med til at forberede snegle væddeløbet, tegne sneglene eller skrive ned hvad vi oplever. Hovedpointen er at barnet føler egen deltagelse i aktiviteten.   

Evaluering: Her er der tale om både min refleksion af processen samt evaluering/vurdering af børnenes læring. Både mine og børnenes intentioner, opfattelse, oplevelser og meninger skal der vurderes på.

Billeddokumentation af forløbet

Billedet ovenfor: Selvom der også er snegle at finde på jorden, er det faktisk meget sjovere at klatre op i træet efter dem:-)

Billedet nedenfor: Drengen på 11 år har fundet denne snegl. Han fortæller mig, at han engang i et program i fjernsynet med Sebastian Klein, har hørt hvis snegle gemmer sig i deres "hus" og ser lidt tørre ud, så er det fordi de er gået i en slags hi. Her kan de være i op til 3 måneder. Endvidere fortæller han, at hvis man har lyst kan man koge dem og spise dem. Det har han dog ikke prøvet, og vil heller ikke:-). Jeg har aldrig hørt om dette før, men mon ikke det passer.. Næsten alt kan vel spises, det er bare måden det smager på der er af afgørende betydning.

Billedet ovenfor: Der var et par piger som syns det var absolut ulækkert at røre ved sneglene, så mens drengene og jeg gik på jagt lavede pigerne en bane klar til snegle-væddeløbet.

Billedet nedenfor: Klar - parat - start. Her bliver en snegl hjulpet lidt på rette vej

Billedet nedenfor: Så er det bare med at komme afsted. Der bliver heppet, og det resulterer i at de børn som egentlig ikke gad være med, alligevel kommer og hepper med..

Her er der blevet tegnet en cirkel som bruges til sneglevæddeløbet. Videre i forløbet bliver der samlet orme som nu kæmper imod sneglene.  

 Billedet nedenfor: De snegle der er blevet fanget, opbevares i denne plastikskål. Et par af pigerne har taget jord, vand, sten, grene, blade og græs i. De mener selv at de har lavet et slot til sneglene

En af pigerne havde lysten til at deltage i aktiviteten, men hun havde på ingen måde lysten til hverken at indsamle sneglende eller istandsættelse af deres slot. Jeg spurgte om hun havde lyst til at tegne en snegl, og det havde hun:-) 

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=139500#Kap9 (siden er besøgt den 12/09

2012)

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

AKTIVITET

Det er ved at være halloween tid, og man kan købe græskar alle steder. Jeg er absolut ikke stor tilhænger af halloween som værende en kæmpe højtidelighed. Men i denne mørke efterårstid, syns jeg dog at det er hyggeligt med græskar-ansigter med stearin lys i.

Jeg har købt 2 græskar ind til formålet. 

De mindste har fri kl 13, så de starter med at tømme det 1. græskar for kerner og kød



De store har fri kl 14.30 og de går straks igang med græskar nr 2



Øjne og mund tegnes op for derefter at blive skåret ud



Kernene fra græskarene renses fri fra kødet og skylles godt. Herefter ristes de på panden i olie. Jeg tilsætter altid lidt salt, det giver en dejlig smag syns jeg...



De færdigstegte kerner var et hit blandt børnene... Og voksne



Her er det fædige resultat af Friskolens nye græskarhoveder. Inden de blev stillet ud smurte jeg dem ind i atamon. Dette for at forlænge deres levetid

mejeriprodukter

Fremstilling af creme fraiche:

 Jeg starter med at finde redskaber og ingredienserne frem. Der står i opskriften at der skal bruges ren fløde.. Jeg vælger dog at lave det halv fløde halv mælk.

 2,5 dl fløde og 2,5 dl mælk varmes op til 22 grader





















Kærnemælken (1 spsk) tilsættes og piskes

 Herefter hældes det op i tætsluttende plastikbeholder og stilles ved stuetemperatur i 24 timer.......... TIK TAK TIK TAK....... 24 timer senere. Plastikbeholderen stilles nu i køleskabet, og 18 timer senere er cremefraichen klar

Chips med hjemmelavet cremefraiche. NICE. Konsistensen er en anelse tynd, men det gør ikke noget. Smagen er dejlig frisk
















------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Fremstilling af smøreost med purløg.

Kærnemælken varmes op til  50 grader

Mens den opvarmede kærnemælk afkøles, henter jeg purløg på fjernlageret. (Mine forældres have:-))

Kærnemælket er nu afkølet og væsken sies fra

Det friskplukkede og vaskede purløg klippes i osten

Det mixes sammen og smørosten stilles i køleskabet og er herefter klar til servering.

Tænk at det er så nemt at lave sin egen smørost. Den smager ganske udmærket.