Når jeg tænker på hund, så tænker jeg stor hund. Altså for mig er en "rigtig" hund en schæfer, golden retriever, labrador, new foundlander. Altså forholdsvis store hunde. Dermed ikke sagt at jeg ikke kan lide de "små vovser" for det kan jeg bestemt godt. De store passer bare bedre til mig som person. Dog er jeg meget modstander af de såkaldte kamphunde, og jeg er stor tilhænger af loven som forbyder disse racer i Danmark.
Vi har i familien selv en hund. Inden anskaffelsen af den havde vi haft mange tanker og snakke igang: Hvilken race?, kan vi opdrage den?, kan børnene li den og omvendt?, hvad med vores kat?, skal hunden til hundetræning?.
Jeg stemte for at vi skulle ha en schæfer og manden stemte for en new foundlander. Da vi ikke kunne nå til enighed blev valget en helt 3. race. Nemlig labrador. Og det har vi bestemt ikke fortrudt. Den har fra dag 1. været et fuldgyldigt medlem af familien. Den har været forholdsvis nem at opdrage og den er en meget nem og glad hund som vi alle 5 har et meget nært forhold til. Specielt har vores søn på 7 år et meget tæt knyttet forhold til den.
Når man behandler sin hund godt, kan man være sikker på at den vil være loyal og trofast. Den udviser altid glæde og begejstring, uanset hvornår på døgnet man kigger på den..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar