Biotopopgave 4
Som pædagog er jeg naturligvis pålagt at følge de lovmæssige retningslinjer der er forskrevet i loven. Som pædagog i en SFO har jeg valgt at fokusere på følgende:
Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger
§ 4. Stk. 2.:
”Mål- og indholdsbeskrivelsen skal inden for rammerne af folkeskolens formål angive mål for samspillet mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. Beskrivelsen skal endvidere angive den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefritidsordningen.” (www.retsinformation.dk)
I folkeskolelovens §5 og §18 står der at
”Fagene skal dække brede faglige indfaldsvinkler i overensstemmelse med fagblokkene:
• Humanistiske fag •Naturvidenskabelige fag • Praktisk/musiske fag
Undervisningen skal lægge op til en proces, hvor deltagerne ikke er passive
modtagere, men aktive deltagere. Respekten for faglighed skal ses i
sammenhæng med respekten for fordybelse.”(http://www.toender.dk/)
• Humanistiske fag •Naturvidenskabelige fag • Praktisk/musiske fag
Undervisningen skal lægge op til en proces, hvor deltagerne ikke er passive
modtagere, men aktive deltagere. Respekten for faglighed skal ses i
sammenhæng med respekten for fordybelse.”(http://www.toender.dk/)
Endvidere står der folkeskolelovens §1:
”§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.”(http://www.retsinformation.dk/)
Mine mål for turen til dammen er:
- At børnene lærer om menneskets samspil med naturen. Altså hvordan vi færdes i naturen på en hensigtsmæssig og respektfuld måde. Lære dem at tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem min egen adfærd.
- At børnene skal erfare, at alle dyr ved dammen, stiller krav til deres omgivelser.
- At børnene skal lære at færdes hensigtsmæssigt i forhold til dammens ”liv” og i forhold til egen sikkerhed.
- At jeg vil give børnene en grundviden om den nære omverden ved at beskrive mine få, på forhånds udvalgte, planter og dyr, deres livsbetingelser og deres samspil med omgivelserne.
Plan for forberedelse af forløbet:
- Inden jeg tager på tur til byens dam, vil jeg undersøge hvad et vandhul egentlig er og hvorfor det er der?
- Jeg vil spørge børnene, om de ved noget om damme, og om de ved om vi har en i vores by, måske endda flere?
- Kender de nogen små dyr fra dammen? Hvis ja, hvilke?
- Skal vi ha udstyr med? Hvis ja, så hvilket? Og hvordan bruger vi det?
- Hvordan færdes man ved dammen?
Plan for gennemførsel af forløbet:
- På skift, tager jeg en gruppe på ca. 10 børn med hen til dammen. Grunden til at jeg ønsker at opdele dem i små grupper er, at jeg på den måde føler, at jeg kan være nærværende og give dem en god og lærerig oplevelse..
- Ved ankomsten til dammen vil jeg be børnene om at være helt stille og bruge øjne og ører. Er der større dyr at se? Hvilke lyde er der at høre?
- Børnene får instruktion i at bruge de medbragte ketchers rigtigt.
- Vi vil kigge på både de dyr der bliver fanget og det omkringværende liv– snakke om dem/det. Inden vi forlader stedet sættes dyrene igen fri.
Evaluering af forløbet:
Børnene:
- Hvad har I lært?
- Hvordan har I lært det?
- Skal vi arbejde mere med det?
- Har i andre tanker?
Mig:
- Hvad gik godt?
- Hvad kunne have været bedre?
- Var jeg nok forberedt?
- Hvad manglede?
- Blev børnene ”fanget” af forløbet?
Forinden turen går til dammen, vil vi sammen kigge på "danske-dyr.dk"(http://www.danske-dyr.dk/). Denne side indeholder relevante og troværdige oplysninger/billeder/videoer af ca 600 danske dyr. "Danske- dyr" kræver uni-login, så det er kun elever og undervisere/pædagoger der kan få adgang. Men man kan sagtens logge på hjemmefra, bare kan kan huske sin uni-login kode:-). Vi benytter os ofte af dette fantastiske website. Nicklas på 7 år, synes det er vældig spændende at høre/se/læse om alle de forskellige dyr. Fantastisk måde at lære på:-)
Dyr som jeg, som udgangspunkt, har valgt at fokusere på:
Dyr som jeg, som udgangspunkt, har valgt at fokusere på:
- Fugle: Gråand
- Fisk: Skalle
- Krybdyr og padder: Skrubtudse, vandsalamander
- Insekter og edderkopper: Rygsvømmer, skøjteløber, dyndflue, skorpionstæge
Men hvis børnene finder et andet dyr vældig interessant, ja så undersøger vi naturligvis også dette. Jeg er ikke mere låst fast i dette ”projekt” end at der sagtens er plads til udskejelserJ)
Mit valgte FOKUSOMRÅDE:
Selvom jeg går til dammen med det mål at give børnene et kendskab til flere af stedets dyr, ja så er mit største fokus dog rettet mod ét bestemt dyr, nemlig ANDEN. Jeg har valgt denne, da jeg af erfaring ved, at børn oftest syns at ællinger er nuttede.
- Det er Danmarks almindeligste and og den vænner sig let til mennesker.
- Der er stor forskel på udseendet hos gråandens han og hun.
Hannens krop er rigtig flot med en hvid halsring som skiller det brune bryst fra det metalglinsende grønne hoved. Hannens næb er altid gult.
Hunnen er noget mere diskret i farverne. Hun er brun med mørkere pletter, og næbbet er altid brunt.
Hannens krop er rigtig flot med en hvid halsring som skiller det brune bryst fra det metalglinsende grønne hoved. Hannens næb er altid gult.
Hunnen er noget mere diskret i farverne. Hun er brun med mørkere pletter, og næbbet er altid brunt.
- Gråanden har mange forskellige ting på menukortet. Hovedparten af dens føde består af dele af grønne planter, især vandplanter. Den æder også en del mindre dyr som krebsdyr og vandinsekter. Den kan endda tage fisk, hvis de ikke er for svære at fange - for eksempel, hvis de er syge eller er kommet til skade. Og så æder gråænder også brød, som vi mennesker kaster ud til dem. Dette er dog ikke den sundeste føde, man kan give ænderne. Korn er meget bedre.
- En gråand kan blive 29 år og 1 måned gammel.
- Grunden til at vi ynder at kalde ænderne for ”rap-ænder” er naturligvis deres lyde, ”raar-raar-raar” og ”rap-rap-rap”
- I marts og april, er ænderne klar til at yngle. Og de 2 reder som er placeret i den dam, som vi vil besøge bliver hvert år brugt til rugningen.
- Hunnen lægger 9-14 æg og er alene om rugningen. Hannen forlader hende, når hun går i gang med at ruge. Her ligger hun nu og ruger på æggene i omkring 26 dage, og forlader kun reden et par gange i døgnet for at få noget at æde og drikke.
- Når ungerne er kommet ud af æggene, bliver de i reden et døgns tid. Derefter forlader de sammen med moderen reden, som nu vil vise dem ”den fagre ny verden”.
- Gråandens unger holder sammen med moderen et par måneder, og i hele denne periode må de selv fange deres føde. Hunnen fører dem til steder, hvor der er noget at fange, men de må selv fange insekter og andre smådyr.
Facts om dammen:
Selvom det ikke er mit fokusområde, så mener jeg dog at det er vigtigt, at jeg fortæller børnene hvem der skabte dammen og hvorfor. De fleste damme er menneskeskabte. Dvs. at det er mennesker der har gravet dem. Og hvorfor så det? Det er der 2 grunde til (http://da.wikipedia.org/wiki/Vandhul)
- Mange damme blev gravet på marker, hvor der gik kvæg. Her kunne kvæget drikke vand.
- Andre damme blev gravet inde midt i de små landsbyer. Det var branddamme. Her kunne man hente vand, hvis der opstod brand i ét eller flere af landsbyens huse. I dag har de oftest kun en æstetisk og ikke længere nogen praktisk betydning.(http://www.toenderbrand.dk/)
HVIS DU GERNE VIL FØLGE MED I ÆNDERNES/ÆLLINGERNES LIV, ER DU MEGET VELKOMMEN TIL AT KIGGE PÅ MINE BILLEDER, SOM ER AT FINDE UNDER "ÆNDERNE VED DAMMEN"
Litteratur liste
Webadresser:
http://danske-dyr.dk/Let/
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=137202#K2
http://www.toenderbrand.dk/
http://da.wikipedia.org/wiki/Vandhul
http://www.toender.dk/files/cache/2012032710165883f78bf0badb4f8d9b91b514c982ee3b/g%C3%A6ldende%20styrelsesvedt%C3%A6gt%20for%20skolev%C3%A6snet%202011pdf.pdf
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133039
HVIS DU GERNE VIL FØLGE MED I ÆNDERNES/ÆLLINGERNES LIV, ER DU MEGET VELKOMMEN TIL AT KIGGE PÅ MINE BILLEDER, SOM ER AT FINDE UNDER "ÆNDERNE VED DAMMEN"
Litteratur liste
Webadresser:
http://danske-dyr.dk/Let/
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=137202#K2
http://www.toenderbrand.dk/
http://da.wikipedia.org/wiki/Vandhul
http://www.toender.dk/files/cache/2012032710165883f78bf0badb4f8d9b91b514c982ee3b/g%C3%A6ldende%20styrelsesvedt%C3%A6gt%20for%20skolev%C3%A6snet%202011pdf.pdf
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133039
Ingen kommentarer:
Send en kommentar